on pay betalingssystem

OnPay betalingssystem til Hosted Shop

OnPay

– En helt ny betalingsløsning til Hosted Shop.

OnPay er en betalingsløsning, som giver dig nye muligheder og mere kontrol over dine online betalinger.

I OnPay betalingssystem håndteres alle betalinger direkte fra din hosted shop administration, som du kender det fra ex. QuickPay. Det gælder både ekspedering, kreditering og afvisning af kreditkortbetalinger. Dette ændrer sig ikke med OnPay, men du får nu i tillæg til shoppen fuld adgang til din betalingsløsning. Det betyder, at du fremover selv kan gøre følgende via OnPays administration.

  • Administrere betalinger
  • Oprette kortregler
  • Lave brugerstyring
  • Tilpasse betalingsvindue
  • Se betalingslog
  • Se omsætnings- og transaktionsstatistik
  • Ændre/skifte indløsningsaftale
  • Tilføje nye indløsere
  • Få fuld API-adgang til OnPay

Hvad koster OnPay?  

Prisen for OnPay er den samme, som du betaler i dag for QuickPay – 199kr/md.* (ekskl. moms)
*prisen forudsætter, at du har en Hosted Webshop hos pc-sos.dk

Hvordan skifter jeg til OnPay? 

Vi vil over de kommende måneder kontakte alle betalingsmodulkunder med henblik på at blive overført til OnPay. Ønsker du at blive flyttet hurtigst muligt, skal du blot kontakte os på mail@pc-sos.dk

Flytningsprocessen til OnPay sker i baggrunden og kræver ikke nogen aktion fra din side. Du vil blive kontaktet, så snart flytningen er gennemført. Hverken du eller dine kunder vil opleve nedetid under skiftet til OnPay.

Nyt betalingsvindue 

Den eneste visuelle ændring bliver det betalingsvindue, dine kunder ser, når de skal indtaste deres kortinformationer. Som noget nyt kan du tilpasse betalingsvinduet direkte fra administrationen i OnPay.